Den mest effektive måde at reducere energiforbruget i bygninger er en velisoleret bygning. På trods af skærpede energikrav i Bygningsreglementer igennem årtier, bruger dagens bygninger stadig meget energi: cirka 40 % af vores samlede energiforbrug bruges i dag i bygninger og cirka 35 % af energiforbruget går til opvarmning.
Et godt indeklima er prioriteret højt hos de fleste. Indeklima er lige så vigtigt som udendørsforhold: temperatur, luftkvalitet og akkustik er således alle ting, som bidrager til et godt indeklima.
ROCKWOOL stenuldsisolering er ubrændbar og modstår temperaturer på over 1.000 °C. Stenuld holder branden på afstand i markant længere tid end de fleste andre isoleringsmaterialer. Derfor er stenuld et af markedets mest brandsikre isoleringsmaterialer, og giver dig den største sikkerhed i tilfælde af brand.
Bæredygtigt byggeri er et byggeri, der balancerer god komfort og en optimeret økonomi i hele byggeriets levetid med minimal miljøbelastning. Fra den 1. januar 2021 skiftede vi til biogas på vores to danske fabrikker, og reducerede vores CO2-udledning med 70%.
En vigtig del af vores bæredygtighedsstrategi er vores genanvendelsesordning Rockcycle®. Ordningen har eksisteret siden 2012 for at sikre at vores stenuld indsamles og returneres til vores fabrikker, så det kan indgå i produktionen af nye stenuldsprodukter.
Fremstillingen af vores produkter sker under en løbende kvalitetskontrol, så du kan være sikker på et produkt af høj kvalitet. De materialer, som vi anvender i produktionen, er registreret i EUs kemikaliesystem, REACH.