Generelt om ROCKWOOL lydegenskaber
ROCKWOOL stenulds opbygning med luftfyldte hulrum giver en porøsitet, der sikrer, at materialet har gode lydabsorberende egenskaber. ROCKWOOL stenuld har desuden gode fysiske egenskaber i forhold til at dæmpe lydens gennemgang i konstruktionen - de såkaldte lydreducerende egenskaber.
For at tilvejebringe et passende lavt støjniveau over for naboer, skal lydreduktionstallet for tagets konstruktion tilgodeses. Af hensyn til det interne akustiske klima skal rumoverfladerne desuden være tilpas lydabsorberende.
I industrilokaler, hvor Arbejdstilsynet stiller krav til tilladeligt støjniveau, kan dette opfyldes ved opsætning af lydabsorberende produkter, f.eks. udførelse af ROCKWOOL lydtagsløsninger i perforerede stålpladetage.
Ved anvendelse af ROCKWOOL lydtagsløsninger opnås en god akustisk regulering i de underliggende lokaler, og der kan ligeledes opnås en væsentlig lydreduktion i retning inde/ud og retning ude/ind.
Ved behov for yderligere støjdæmpning anbefales brug af ROCKFON Loftsbatts eller ROCKFON Bafler.
For nærmere information vedr. disse produkter - kontakt ROCKFON A/S.