Det betaler sig at efterisolere

Man kan opnå rigtig mange fordele ved at efterisolere sin bolig. Dels økonomisk, fordi det kan reducere varmeregningen og øge værdien af boligen, men også i form af et bedre indeklima.

Da en stor del af husets varme forsvinder gennem loftet, er særligt loftet et af de vigtigste steder at sørge for en god og tidssvarende isolering. Faktisk kan en af de største besparelser på varmeregningen hentes hjem ved at efterisolere loftet. En efterisolering af loftet er desuden en nem og effektiv måde, da denne type isoleringsopgave oftest kan betales hjem allerede efter få år, og derfor er det oftest en rigtig god investering.

En reduceret varmeregning er dog ikke den eneste fordel ved at efterisolere loftet. Det øger også boligens værdi, hvis du en dag skal sælge, og så kan det føre til en væsentlig forbedring af indeklimaet allerede fra første dag. 

Efterisolering af loftet kan foretages på forskellige måder, alt efter om det er et loft der kan udnyttes til beboelse eller ej. Nedenfor gennemgår vi en af de mest gængse typer af efterisolering. Ønsker du en mere uddybende gennemgang af de forskellige konstruktioner. Gå til afsnittet Lofter.