EPD – et vigtigt redskab til byggeri med lavere klimaaftryk

EPD står for Environmental Product Declaration, og er det vi på dansk kalder en miljøvaredeklaration. I modsætning til de varedeklarationer vi typisk kender fra fødevarer, som deklarerer indhold og næringsstoffer, så er hovedformålet med en EPD at deklarere et produkts miljøegenskaber. En EPD kan derfor anvendes til at træffe en beslutning om at anvende et specifikt produkt, afhængig af dets miljøprofil.

Resultaterne i en EPD er en kortfattet præsentation af produktets miljøpåvirkning baseret på en livscyklusvurdering, LCA, af det deklarerede produkt: fra udvinding af råstoffer, over fremstilling af produktet, installationen og brugen af det, til endt levetid, hvor produktet bliver til småt brændbart, sendes til deponi, eller indgår i nye processer i form af direkte genbrug eller genanvendelse. Se mere om faserne under afsnittet EPDens ABC og D.

EPDer for produkter dokumenterer alene produktets miljømæssige aftryk, derfor må det altid bero på en konkret vurdering af hele byggeriet, hvilket produkt der i sidste ende vælges for at opfylde bygningsreglementet krav til bl.a. brandsikkerhed, lavt energiforbrug, fugtforhold m.m.

Indhold

Hvordan anvendes en EPD i dokumentation af byggeri?

EPDerne anvendes som datainput i en samlet LCA beregning for en bygning, der har til formål at beskrive bygningens miljøpåvirkning over hele dens livscyklus. Hovedformålet med EPDen er at fremvise miljøegenskaberne (miljøprofilen) for et deklareret produkt i et omfattende og systematisk format.

En EPD, er bygget op over en række opdelte livscyklusmoduler, der repræsenterer forskellige faser af produktets livscyklus. Hvilke/hvor mange ’faser’ af produktets livsforløb, der er deklareret, skal angives i EPDen. De livscyklusfaser, der ikke er deklareret i EPD’en, kan for eksempel angives med ’ MND’ (for Module Not Declared = fase ikke deklareret). Alle livscyklusfaserne skal angives separat i en EPD, så det er tydeligt hvilke livscyklusfaser, der er mest belastende for miljøet. Det gælder dog ikke for produktionsfasen (A1-A3), som typisk angives som ét summeret tal.

Mange EPDer er lavet efter den gamle standard (EN 15804+A1:2013), hvor det kun var et krav at angive miljøpåvirkningen for produktionsfasen (A1-A3). Dette giver dog ikke et retvisende billede, idet nogle produkter har en betydelig miljøeffekt i sidste fase. Derfor udkom der i 2019 en ny revideret udgave (EN 15804+A2:2019), hvor minimumskravet for livscyklusstadier er ændret fra ’kun’ at være A1-A3, til også at inkludere fase C og modul D, der vedrører endt levetid samt potentialer i næste produktsystem. I dag skal alle EPDer laves efter den nye standard, men da EPDer er gyldige i 5 år, vil du stadig kunne finde EPDer lavet efter den gamle standard. Det betyder, at vi i løbet af de næste 5 år befinder os i en overgangsperiode.

Det er enormt vigtigt, at man er opmærksom på om byggematerialernes EPDer medregner alle faserne, da tallene er nødvendige for at kunne lave de valide klimaberegninger, der blev indført som et krav i bygningsreglementet 2023. Selvom en klimaberegning ikke er lige så omfattende som en LCA-beregning, kræver det dog at følgende skal deklareres: A1-A3, B4, B6, C3-C4 og D. Derfor er data i en EPD lavet efter den gamle standard ikke altid tilstrækkelig.

Sådan aflæser du produktets miljøaftryk

Produktets miljøpåvirkningsmæssige aftryk er delt op i en række miljøpåvirkningskategorier, herunder global opvarmning (GWP), der skal bruges til at dokumentere bygningsreglementets klimakrav. GWP står for Global Warming Potential og måles i enheden kg CO₂-ækvivalenter (kg CO₂e), som dækker over en bred vifte af klimagasser, heriblandt CO₂, men også metan og lattergas.

Brugsfasens (B1-B7) moduler tages i betragtning, men da der ingen væsentlig miljøpåvirkning er i brugsfasen for vores produkter, angives denne fase med ’MNR’ (for Module Not Relevant = fase ikke relevant) i EPD’erne for vores produkter.

GWP-tallet er ofte skrevet i videnskabelig notation fx 9,0 E-03, som er en videnskabelig måde at skrive meget store eller meget små tal. Det læses således: 9,0 E-03 = 9,0*10-3 = 0,009

Du kan også anvende nedenstående tabel:

Livscyklusmoduler: EPDens ABC og D

En EPD er som sagt opbygget over en række opdelte livscyklusmoduler, der repræsenterer forskellige faser af produktets livscyklus fra udvinding af råstoffer til endt levetid. Der findes 5 moduler, 4 livsforløbsfaser (A-C) og modul D, der beskriver de miljøeffekter, der ikke kan tilskrives det vurderede produkt, for eksempel genanvendelse.

Modulerne kan illustreres således:

Næste produktsystem (Modul D) ligger uden for systemgrænsen, da ”fasen” tilhører næste produktsystem. Den kan derfor være svær at fastlægge, da man i princippet forsøger at spå om produktets fremtid. Fasen er dog et vigtigt element i produktets samlede miljøpåvirkning, da det er i dette modul, at cirkulær økonomi og produktets genbrugspotentiale kommer til udtryk. Her er det for eksempel relevant om der findes et eksisterende genbrugs- eller genanvendelsessystem for produktet.

Resultaterne i en EPD er baseret på en livscyklusanalyse, LCA, af det deklarerede produkt. LCA’en udføres som en 'vugge-til-grav' undersøgelse, der behandler alle livscyklusstadier identificeret i EN 15804+A2. Alle større råvarer, energi, elforbrug og affald er derfor inkluderet for alle livscyklusmoduler. Nedenfor kan du se et flowchart, der illustrerer livscyklussen for ROCKWOOL stenuldsisolering:

Vurderingen af produktet fra A-D giver det eneste retvisende billede af den samlede miljøeffekt, idet nogle produkter har en betydelig miljøeffekt i de sidste faser. Af hensyn til miljøet bør man derfor tage alle faser i betragtning, når man vurderer hvilket produkt, der skal anvendes i byggeriet eller konstruktionen.

0 selected files

;

Mangler der en EPD på listen?

Kan du ikke finde en EPD, så kan vi generere en ny produktspecifik EPD til dig. Klik på 'Bestil EPD' og udfyld formularen, så sender vi den ønskede EPD til dig inden for 5 arbejdsdage.

Bestil EPD