Hvis temperaturer inde i kanalen afviger fra den om-givende lufttemperatur, er der risiko for kondensdannelser.
Varme omgivelser
På kanaler, der fører kold luft gennem rum, som er varmere end kanalen, er der risiko for udvendig kondensation.
Udvendig kondensation undgås ved at isolere kanalen og afslutte udvendig med en dampspærrende membran. På runde kanaler bruges ROCKWOOL Lamelmåtte med armeret alufolie eller ROCKWOOL Lamelmåtte med alubelagt papir. Alle samlinger og åbninger i dampspærren skal lukkes med tape eller fugemasse.
Den nødvendige isoleringstykkelse bestemmes af kanalens temperatur, af rumluftens temperatur, fugtforhold samt materialevalg. Af rene kondenshensyn er det normalt kun nødvendigt med en tynd isolering.
Eksempel, vejledende
|
Kanaltemp.
| Rumluft
| Nødvendig isoleringstykkelse
|
10° C
| 20° C / 70% RF
| 7 mm
|
10° C
| 20° C / 80% RF
| 15 mm
|
10° C
| 20° C / 90% RF
| 35 mm
|
Kolde omgivelser
Hvis kanaler med varm, fugtig luft føres gennem rum, som er koldere end kanalen, kan der forekomme kondensation indvendigt i kanalen.

Indvendig kondensation undgås ved at isolere kanalen. Kanalvægge af metal eller plast, udgør i dette tilfælde den nødvendige dampspærre. Den nødvendig isoleringstykkelse bestemmes af rumluftens temperatur, kanalens temperatur, fugt og lufthastighedsforhold samt af materialevalg.
Den isoleringstykkelse, som kræves af kondenshensyn, er normalt væsentlig mindre end den tykkelse, der kræves af energihensyn. Det vil derfor ofte være energi-hensynet – jf. side 10-51 – som bestemmer den endelige isoleringstykkelse.
Eksempel, vejledende
|
Kanalforhold
| Rumluft
| Nødvendig isoleringstykkelse
|
25° C / 70% RF / 5 m/sek.
| 10° C
| 10 mm
|
25° C / 90% RF / 5 m/sek.
| 10° C
| 30 mm
|
25° C / 70% RF / 5 m/sek.
| -10° C
| 20 mm
|
25° C / 90% RF / 5 m/sek.
| -10° C
| 80 mm
|
Bemærk: Nødvendige isoleringstykkelser er ikke nødvendigvis handelstykkelser.