REDAir Flex – optimalt til træfacader
REDAir Flex er et komplet isoleringssystem til ventilerede træfacader. Systemet monteres med brandimprægnerede C24-lægter, og ROCKWOOL anbefaler, at der kun anvendes træbaserede facadebeklædninger sammen med C24-lægterne.
Friktionspladerne monteres på bagsiden af lægterne og bidrager til at bære facadebeklædningens vægt uden på den bærende konstruktion. REDAir Flex er dermed selvbærende og skal ikke forankres eller kombineres med beslag ved tag, fundament eller sokkel.
Alle systemets komponenter leveres som en samlet løsning, hvilket gør projektering, bestilling og montering både enklere og mere effektiv.
REDAir Flex passer til almindelige bygningstyper og kræver ikke komplicerede detaljeløsninger. Systemet giver arkitekten frihed til at skabe det ønskede udtryk uden at skulle tilpasse designet efter den bagvedliggende konstruktion.
Fordele ved REDAir Flex:
- Hurtig og enkel montering
- Velegnet til både nybyggeri og renovering
- Fleksibel tilpasning og stor designfrihed
- Optimalt til træfacader
- Bevarer sine egenskaber og sin kvalitet gennem bygningens levetid
- Kan monteres udvendigt, hvilket giver mulighed for tyndere vægge og et reduceret materialeforbrug
Isoleringspladerne REDAir Batts, som indgår i REDAir Flex, er fremstillet af ubrændbar stenuld. Stenulden fungerer som passiv brandbeskyttelse af de bagvedliggende konstruktioner og bærende elementer. Da stenuld er uorganisk og ikke optager fugt på samme måde som mange andre materialer, skaber den heller ikke grobund for skimmelvækst.
REDAir Flex er et selvstændigt system, der med fordel kan kombineres med REDAir Link – et specialudviklet system til hurtig og enkel montering af vinduer og døre.















