Betontag med fald
Anvendelse
Betontage, hvor faldet er bygget op i betonen, isoleres med plan isolering. Isoleringen vil normalt bestå af Hardrock Energy, som fås i tykkelser op til 180 mm. Hvis der skal mere end 180 mm isolering på, bygges isoleringen op af to ROCKWOOL produkter: Underlag Energy og Hardrock Energy.
Konstruktionsopbygning
På betonen udlægges en dampspærre efterfulgt af ROCKWOOL tagisolering. Som tagdækning kan anvendes en mekanisk fastgjort tagpapdækning, eller en mekanisk fastgjort tagfolie udlagt i henhold til leverandørens forskrifter.
Underlag
Underlaget skal være rengjort og tørt, f.eks. skal løse sten, vand, sne og is være fjernet, og underlaget skal være fri for større lunker og buler.
Fastgørelse
ROCKWOOL tagisolering fastgøres, sammen med tagdækningen, mekanisk til det eksisterende underlag. Antallet af fastgørelsesbeslag er afhængig af den aktuelle vindlast, bygningens geometri, de valgte beslag samt terrænklasser.
Funktionskrav
Der er et minimumskrav til isoleringstykkelsen iht. det gældende bygningsreglement.
Betontag uden fald
Anvendelse
Betontage, hvor der ikke er opbygget fald i betonen, isoleres med kileskåret isolering. Isoleringen vil normalt bestå af to ROCKWOOL produkter: Underlag Energy og Hardkile. Her vil det primært være Underlag Energy, der er den varmeisolerende del, mens Hardkilen giver tagkonstruktionen det rette fald. Hardkilen vil dog også bidrage til varmeisoleringen, og U-værdien for den pågældende konstruktion skal beregnes i hvert enkelte tilfælde.
Konstruktionsopbygning
På betonen udlægges en dampspærre efterfulgt af ROCKWOOL tagisolering. Som tagdækning kan anvendes en mekanisk fastgjort tagpapdækning, eller en mekanisk fastgjort tagfolie udlagt i henhold til leverandørens forskrifter.
Underlag
Underlaget skal være rengjort og tørt, f.eks. skal løse sten, vand, sne og is være fjernet, og underlaget skal være fri for større lunker og buler.
Fastgørelse
ROCKWOOL tagisolering fastgøres, sammen med tagdækningen, mekanisk til det eksisterende underlag. Antallet af fastgørelsesbeslag er afhængig af den aktuelle vindlast, bygningens geometri, de valgte beslag samt terrænklasse.
Funktionskrav
Udvendig merisolering af varme tage vil altid forbedre de fugttekniske forhold, og reglerne for minimumstykkelser for merisolering, som beskrevet for kolde tage, kan der derfor fraviges. Hvis der er indbygget en trykfordelende træfiberplade i den eksisterende tagisolering, bør forholdene undersøges nærmere. Der er et minimumskrav til isoleringstykkelsen iht. det gældende bygningsreglement.