Konstruktionen er baseret på SBi 224 "Fugt i bygninger", udgivet 17. januar 2024.
Vær opmærksom på, når du skal efterisolere terrændæk med strøgulv:
- Efterisoleringen foregår oppefra, når gulvbeklædning er demonteret. Efterisolering af terrændæk med strøgulv, hvor der ikke er er isolering under betonpladen, kan kun isoleres til en begrænset tykkelse. Normalt maksimalt 50 mm. nær ydervæggen, når soklen er uisoleret (dvs. af ren beton). Dog op til 75 mm, når soklen er isoleret (fx. letklinkerbeton blok) eller i den indre zone af gulvet mindst 1 meter fra bagsiden af ydervæggen.
- Hvis ikke konstruktionen er udført med kapillarbrydende lag, skal der i så fald indbygges en effektiv fugtspærre, der også virker kapillarbrydende.
- At terrændækket bør være forsynet med fugt og radonspærre på betondækket. En veludført og tæt fugtspærre giver lufttæthed og beskytter mod opstrømmende radon fra undergrunden. En fugt- og radonspærre, som klæbes eller svejses til betonpladen, er den sikreste. Spærren kan også påføres i flydende form. Disse tætningsmetoder sikrer tillige en iltfri sammenbygning, og uden tilgang af ilt er skimmelvækst ikke mulig.
- Overfladevandet på terrænet kan trænge ind i terrændæk, sokkel og facade. Dette kan afhjælpes med omfangsdræn.
- Manglende kapillarbrydende lag kan give opsivning af fugt i terrændækket. Kravet til kapillarbrydende lag er 150 mm. Her kan der anvendes ROCKWOOL Terrænbatts som kapillarbrydende lag, da det øger lambda med 1,2 for de nederste 75 mm isolering.
- Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart. Radon er farveløst og kan ikke lugtes.
- En veludført og tæt fugtspærre giver lufttæthed og beskytter mod opstrømning af radon fra jorden.
- 100 mm beton med armeringsnet virker ligeledes som radonspærre.
- For at opnå en ordentlig tæthed af samlinger skal fugtspærren altid udlægges, inden der trækkes rør, kabler mv.
- For at undgå skimmelvækst skal betonpladen grundigt afrenses og holdes fri for snavs, skærestøv etc. inden udlægning af fugtspærren. For at opnå en ordentlig tæthed af samlinger skal fugtspærren altid udlægges, inden der trækkes rør, kabler mv.
- Fugtspærren bør udføres så sent i byggeprocessen som muligt, da den dermed ikke er så udsat for beskadigelse grundet fugt fra terrændækket.
- Hvis terrændækket er isoleret under betonpladen, kan isoleringstykkelsen øges over betonpladen. Ved større isoleringstykkelser end anvist i skemaet herunder, bør udføres en fugtberegning.
SBi 224 "Fugt i bygninger" skriver følgende:
"Terrændæk kan normalt kun efterisoleres oppefra. Hvis terrændækket ikke har isolering under betonpladen, skal der udvises agtpågivenhed med hensyn til placeringen af en eventuel fugtspærre. Især ved trægulve (strøgulve) har det været almindelig praksis at udlægge fugtspærren på betonpladen og isoleringen ovenpå. Dette giver under normale omstændigheder ikke problemer, hvis der anvendes en begrænset isoleringstykkelser, dvs. som hovedregel højst 50 mm. Der kan dog anvendes op til 70 mm, hvis soklen er isoleret, fx. med letklinkerbeton."
I samråd med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) findes det at ovennævnte isoleringstykkelser normalt kan betragtes som "sikre".
Hvad kommer det til at betyde for dit arbejde?
Har man en konstruktion, hvor der er mere plads end ovenfor nævnt er det ikke tilrådeligt at fylde dette hulrum med isolering. Anvendes mere isolering end anført, vil der være risiko for kondens på oversiden af betonen. Dette kan føre til en fugtophobning i konstruktionen, som kan påvirke gulvbelægningen.
