Genanvendelse af ROCKWOOL isolering
Vi lukker kredsløbet
Vi genanvender ‘brugt’ ROCKWOOL isolering, når den kasseres efter mange års funktion og den overskydende isolering, når den installeres i nye bygninger. Det indgår alt sammen i fremstillingen af ny kvalitetsisolering.
Genanvendelsesordning
Siden 2012 har vi som den eneste isoleringsproducent på det danske marked haft en returordning for ’brugt’ isolering i samarbejde med RGS Nordic.
RGS Nordic indsamler den brugte isolering fra større renoveringsprojekter, granulerer den og sender den tilbage til vores fabrik, hvor den genanvendes i fremstillingen af ny isolering, som lever op til vores høje kvalitetskrav.
Læs mere om genanvendelsesordningen
Indsamling af fraskær
I mere end 20 år har vi haft en returordning for overskydende isolering fra byggepladser, hvor vi tager fraskæret med retur, når vi leverer nye varer. Det genanvendes også i produktionen.