Bygningsreglements krav ved reparationer og vedligeholdelse
Ingen krav:
- Maling
- Reparation af skader
- Ompudsning af facader
Der skelnes dog i BR18 mellem vedligeholdelse, ombygning, udskiftning og bygningsmæssige ændringer, der forøger energiforbruget
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse omfatter også reparationer, og dækker over mindre ændringer, der ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Eksempler på denne type ændringer kunne være udskiftning af enkelte ødelagte tagplader eller reparation af facadebeklædning ved udskiftning af enkelte brædder, ompudsning af facader etc.
Da der ikke stilles krav om energiforbedringer til vedligehold og reparation, uddybes dette emne ikke yderligere her.
Ombygning
Ombygning kan f.eks. være et af følgende arbejder:
- Ny tagpapdækning eller folie oven på eksisterende tag
- Nyt tegltag
- Nyt pladetag oven på gammelt tag af tagpap eller fibercement
Hvilke krav skal overholdes?
Der udløses krav om rentabel efterisolering ved bl.a. ovenstående vedligeholdelsesarbejder.
I nedenstående skema gives en oversigt med eksempler på, hvornår bygningsejere, som bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele, er forpligtet til at vælge rentable og energibesparende tiltag.
| Ændring af tagdækning | Udløser krav om rentabel efterisolering |
| Udskiftning af tagdækning fra et materiale til et andet | JA |
| Ændring af selve tagkonstruktionen f.eks. fra fladt til rejst tag | JA |
| Reparation af taget, som omfatter mindre end 50 % af tagfladen *) | NEJ |
| Udskiftes tagdækning, spær og loftsbeklædning | Krav om isolering, uanset rentabilitet |
*) Som reparation betragtes tagdækning over utætheder, tagdækning af områder med formodede utætheder og tagdækning af områder med overhængende fare for, at der opstår utætheder.
| Ændring af vægge, loft og gulvflader | Udløser krav om rentable energibesparende tiltag |
| Ændringer af ydervægge | JA |
| Udskiftning af den indvendige del af en ydervæg af f.eks. gipsplader, andre plader eller træ-beklædning samlet for en hel ydervæg | JA |
| Udskiftning af den indvendige del af ydervæggen i et enkelt rum | NEJ |
| Udskiftning af loftsbeklædning i boligen som helhed | JA |
| Udskiftning af loftsbeklædning i et enkelt rum | NEJ |
| Udskiftning af hele gulvopbygningen og hele gulvfladen, afgrænset af de fire vægge | JA |
| Udskiftning af dele af gulvet, hvor ikke hele fladen, afgrænset af de fire vægge, er omfattet | NEJ |
Vedligeholdelse BR18
| Bygningsdel | U-værdikrav W/m²K |
| Loft og tag | ≤ 0,12 |
| Bygningsdel | Krav til linjetab W/mK |
| Samlinger omkring ovenlys | ≤ 0,10 |
For ovenlysvinduer* må energitilskuddet E ikke være mindre end –10 kWh/m² pr. år
*For ovenlysvinduer angives E for et oplukkeligt enkeltags referencevindue 1,23 m x 1,48 m og taghældning på 45°. E = 345 x gw – 90,36 x Uw E oplyses af ovenlysproducenten.
Uanset kravene er det ikke nødvendigt at gennemføre arbejdet, hvis det ikke kan gøres rentabelt eller byggeteknisk forsvarligt. Er der i stedet et mindre omfattende arbejde, som nedbringer energibehovet, og som er byggeteknisk forsvarligt, skal det gennemføres. Vær opmærksom på, at bygninger også kan være undtaget fra bestemmelserne i, hvis de er omfattet af en fredning eller en bevaringsdeklaration.
Hvordan finder jeg ud af, om det er rentabelt eller ej?
I afsnittet: Konstruktioner, Energirenovering kan du læse mere om rentabilitetsberegning, samt se et regneeksempel.
Udskiftning?
Udskiftning kan f.eks være:
En ny tagkonstruktion inkl. tagdækning, spær, isolering og loft
Hvilke krav skal overholdes?
Nedenstående krav skal overholdes uanset rentabilitet:
Udskiftning BR18
| Bygningsdel | U-værdikrav W/m²K |
| Loft og tag | ≤ 0,12 |
| Ydervæg | 0,18 |
| Terrændæk | 0,10 |
| Bygningsdel | Krav til linjetab W/mK |
| Samlinger omkring ovenlys | ≤ 0,10 |
For ovenlysvinduer* må energitilskuddet E ikke være mindre end –10 kWh/m² pr. år
*For ovenlysvinduer angives E for et oplukkeligt enkeltags referencevindue 1,23 m x 1,48 m og taghældning på 45°. E = 345 x gw – 90,36 x Uw E oplyses af ovenlysproducenten.
Uanset kravene er det ikke nødvendigt at gennemføre arbejdet , hvis det ikke kan gøres byggeteknisk forsvarligt eller hvis forhold gør, at udskiftningen ikke kan gennemføres uden forholdsmæssige meromkostninger. Er der i stedet et mindre omfattende arbejde, som nedbringer energibehovet, og som er byggeteknisk forsvarligt, skal det gennemføres.
Hvilke ændringer forøger energiforbruget?
Kan f.eks. være et af følgende arbejder:
- Montage af ekstra ovenlysvinduer
- Øge arealet af eksisterende ovenlys
Hvilke krav skal overholdes?
Da man har øget bygningens energibehov, skal der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser i form af øget isolering og/eller bedre tekniske installationer.
Særlige forhold
Byggetekniske forhold kan indebære, at Bygningsreglementets U-værdikrav ikke kan opfyldes på rentabel måde. Der kan imidlertid være mindre omfattende løsninger, der nedbringer energibehovet, og disse skal så gennemføres i stedet for.
Eksempel:
Hus med uisoleret hulmur
For at opfylde U-værdikravet til ydervæggen skal der isoleres med større tykkelse end der er plads til i hulmurens hulrum. Dette kunne tale for en efterisolering med udvendig facadeisolering. Hvis denne løsning ikke er rentabel, så skal hulmursisoleringen foretages, men den udvendige isolering kan undlades.
Efterisolering skal kun gennemføres, såfremt det er fugtteknisk forsvarligt.
Kan efterisoleringen derimod gennemføres fugtteknisk forsvarligt, f.eks. med en mindre isoleringstykkelse, så skal denne løsning gennemføres i stedet for.
Rentabilitet
Rentabiliteten af en energibesparende foranstaltning beregnes med denne formel:
Dette svarer til, at foranstaltningen er tilbagebetalt indenfor 75 pct. af den i BR18 fastsatte levetid. Levetider er definerede i skemaet på næste side.
Levetider der anvendes ved beregning af rentabiliteten:
| Energibesparende tiltag | År |
| Efterisolering af bygningsdele | 40 |
| Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer | 30 |
| Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusiv isolering | 30 |
| Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater | 20 |
| Belysningsarmaturer | 15 |
| Automatik til varme og klimaanlæg | 15 |
| Fugetætningsarbejder | 15 |
Skal jeg altid regne om det er rentabelt?
Der skal kun regnes på rentabiliteten, når et renoveringsarbejde udføres uden, at der isoleres til kravene i U-værdi skemaet under afsnittet 'Ombgning'. Husk, at udskiftning af hele konstruktioner skal opfylde U-værdikravene uanset rentabilitet.
Hvordan regner jeg ud, om det er rentabelt eller ej?
Til udregningen forudsætter det, at du har følgende oplysninger:
- Årlig besparelse i kr. (kan beregnes i ROCKWOOL Energy Design eller aflæses i ROCKWOOL Guide – efterisolering)
- Levetid af udført arbejde (fastsat i BR 2018 til bl.a. 40 år for alle bygningsdele og 30 år for vinduer og døre)
- Investeringen af arbejdet i kr. (indhentes fra håndværkertilbud eller ved gør-det-selv arbejde kun udgifter til materialer)
Det er vigtigt at besparelse i kroner og investering i kroner begge er med moms.
Normalt rentable konstruktioner
BR18 stiller, ved ombygninger og andre forandringer, krav til varmeisolering af klimaskærmen og forbedring af tekniske installationer. For at hjælpe bygningsejeren fremgår det af skemaet herunder, hvilke konstruktioner og installationer, der normalt er rentable at efterisolere.
Vejledende er det normalt rentabelt, når bygningen er opført før de skærpede energikrav i 1979 og der ikke siden er efterisoleret. Er der tvivl, kan der regnes på rentabiliteten. Dette kan du læse mere om i de følgende afsnit.
Konstruktioner, der normalt er rentable at efterisolere
| Loft og tagkonstruktioner | Eksisterende isolering | Isolér til |
| Loft i tilgængeligt loftrum | U > 0,20 W/m²K - Isolering ≤ 175 mm | Isolering 300 mm |
| Skråvæg og loft til kip | U > 0,20 W/m²K - Isolering ≤ 200 mm | Isolering 320 mm |
| Skunkrum | U > 0,20 W/m²K - Isolering ≤ 175 mm | Isolering 300 mm |
| Fladt tag | U > 0,20 W/m²K - Isolering ≤ 200 mm | Isolering 300 mm |
Krav om efterisolering udløses ved udskiftning af tagdækning. Oversigten viser, hvor det er rentabelt at efterisolere. Udskiftes bygningsdelen eller komponenten, er det Bygningsreglementets krav til bygningsdel eller komponent, der skal opfyldes.
| Ydervægge | Eksisterende isolering | Isolér til |
| Let ydervæg (skeletkonstruktion) inkl. brystnings- og fyldningspartier | U > 0,25 W/m²K - Isolering ≤ 125 mm | Isolering 250 mm |
| Hulmur | Uisoleret | Indblæsning af isolering |
| Massiv ydervæg i tegl, blank tegl udvendig | Uisoleret | Normalt ikke rentabelt, men kan være det i forbindelse med f.eks. uisolerede gavle. Isolering 200 mm |
| Ydervægge af porebeton eller letklinkerbeton | U > 0,70 W/m²K - Isolering ≤ 50 mm | Normalt kun rentabelt i forbindelse med en renovering af f.eks. en skadet klimaskærm. Isolering 200 mm |
| Gulv og terrændæk | Eksisterende isolering | Isolér til |
| Bjælkelag over uopvarmet kælder | Uisoleret | Indblæsning af isolering i bjælkelag |
| Andre dæk over uopvarmede kældre | U > 0,70 W/m²K - Isolering ≤ 50 mm | Hvis loftet i kælder kan isoleres. Isolering 200 mm |
| Dæk over tilgængelig krybekælder | U > 0,25 W/m²K - Isolering ≤ 150 mm | Isolering ≥ 350 mm |
| Dæk over det fri, dækket er tilgængeligt for isolering nedefra | U > 0,20 W/m²K - Isolering ≤ 175 mm | Hvis der er mulighed for isolering nedefra. Isolering 300 mm |
| Terrændæk | Uisoleret | Hvis terrændækket hugges op, f.eks. etablering af gulvvarme. Isolering 300 mm |
| Rør, kanaler, beholdere og aggregater | Eksisterende isolering | Isolér til |
| Varmerør, fordelingsrør og stikrør udenfor rum | Diameter ≤ 22 mm | 40 mm |
| Rør til varmt brugsvand, fordelings- og cirkulationsrør | Diameter ≤ 35 mm | 50 mm |
Isolering forudsætter, at rør, beholdere og aggregater er anbragt, så efterisolering kan finde sted. Luftkølede pumper og lignende som ikke tåler at blive efterisoleret er undtaget fra krav om efterisolering.
Besparelse
Hvis konstruktionen i forvejen er isoleret med mere end 150 mm kan det være svært at få en tilstrækkelig stor besparelse ved at efterisolere.
Og hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov er besparelsen begrænset og dermed sjældent rentabel.
Et eksempel på beregning af rentabilitet:
Et parcelhus på 150 m² med fjernvarme skal have lagt nye tagsten uden på den gamle tagdækning. Huset er udført med gitterspær.
Der er i forvejen 100 mm mineraluldsmåtter mellem spærene.
Beregn besparelse og rentabilitet, trin for trin:
Aflæs eller beregn den nuværende U-værdi og den fremtidige U-værdi, når der efterisoleres med 245 mm ROCKWOOL Flexibatts oven på den eksisterende og intakte isolering.
Eksisterende U-værdi aflæses i ROCKWOOL GUIDE til 0,41 W/m²K.
Fremtidig U-værdi aflæses i ROCKWOOL GUIDE til 0,11 W/m²K.
Energibesparelsen kan aflæses i ROCKWOOL GUIDEN eller beregnes således:
0,41 – 0,11 = 0,30 W/m²K
0,30 x 2906 (graddøgn på et år) = 871,8 W/m² pr. år
871,8 x 24 timer/døgn = 20923,2 Wh/m² pr. år
Og for at komme til kWh/m² pr. år divideres med 1000
20923,2 / 1000 = 21 kWh/m² pr. år
Der er 150 m² loft som efterisoleres og det giver en årlig energibesparelse på 3138 kWh pr. år.
Kunden betaler 75 øre pr. kWh til fjernvarmeselskabet. Dette giver en årlig energibesparelse i kroner på:
3138 x 0,75 kr. = 2.353,50 kr. pr. år
Håndværkerens tilbud andrager 50.000 kr. og er inklusiv hævning af gangbro og kantafgrænsning.
Rentabilitet: 40 år x 2.353,50 kr. / 50.000 kr. = 1,88
1,88 er større end 1,33 og foranstaltningen er dermed rentabel og løsningen skal udføres.
Hvis den beregnede rentabilitet er lavere end 1,33 er der ikke krav om efterisolering til det påkrævede isoleringsniveau. Opgaven består herefter i, at finde det nærmeste rentable isoleringsniveau.
Reduceres isoleringstykkelsen eller ændres efterisoleringsmetoden kan investeringen normalt også reduceres og dermed gøre arbejdet rentabelt.
Det er så den ændrede løsning der skal udføres.
Frivillige renoveringsklasser
Alternativt til de almindelige renoveringskrav på komponentniveau, som beskrevet på de foregående sider, kan der udføres en energirammeberegning for bygningen – det er en frivillig ordning.
Forskellen er, at energikravene på komponentniveau retter sig mod de enkelte bygningsdele, mens energirammen gælder bygningen som helhed. Det betyder, at du får fuld metodefrihed. Det kan være en fordel at benytte denne mulighed, når der er tale om mere gennemgribende renoveringer.
I tilfælde, hvor det fx ikke er muligt at benytte vinduer med tilstrækkelig lav U-værdi på grund af bevaringsbestemmelser, kan man i stedet ”hente” energibesparelsen andre steder i bygningen f.eks. ved at etablere en større isoleringstykkelse på loftet.
En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse I eller II, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger følgende:
| Renoveringsklasse | Boliger o.lign. energiramme | Kontorer, skoler, institutioner o.lign. energiramme |
| I | 52,5+1650/A - (A) | 71,3+1650/A - (A) |
| II | 70+2200/A - (C) | 95+2200/A - (C) |
For at opfylde renoveringsklasserne, skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kWh/m² pr. år.
Ved anvendelse af renoveringsklasse I skal kravene til indeklimaet i BR18, kap. 19 samtidig overholdes. Fælles for begge renoveringsklasser er, at der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen.
Komponentkravene i BR18, Bilag 2 tabel 3, til udskiftning af bygningsdele eller installationer gælder uanset energirammens krav.
Eftervisning af om renoveringsklassen er overholdt sker på grundlag af SBI-anvisning 213 - Bygningers energibehov eller ROCKWOOL Energy Design.
Fritagelsesbestemmelser
Kirker og fredede bygninger mm.
Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, samt bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplan-vedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, er undtaget fra bestemmelserne.
Med hjemmel i byggelovens § 22 kan der dispenseres fra bestemmelserne i bilag 2 tabel 3, såfremt arkitektoniske hensyn eller byggeteknik kan begrunde dette.
Det er kommunen, der kan dispensere fra renoveringskravene.
Ansvarsforhold
Bygningsejeren er ansvarlig for, at lovgivningen overholdes. Hvis en lovpligtig efterisolering ikke er gennemført, kan kommunen drage bygningsejeren til ansvar.
Den professionelle bygherre er erstatningspligtig, hvis han er skyld i, at byggeriet ikke overholder bygningsreglementet.
Entrerer boligejeren med en håndværker, er håndværkeren ansvarlig for at arbejdet udføres jf. gældende krav og regler.
Regnes rentabilitet på et arbejde, er det den beregningsudførende der er ansvarlig.
Hvis beregningen viser, at det ikke er rentabelt at efterisolere, kan beregningen med fordel vedlægges det projektmateriale, der indsendes til kommunen.
