Størstedelen af vores bygninger er opført i en tid, hvor energibesparelser ikke betød så meget. Det betyder, at de ligger langt fra nutidens krav til isolering. For lidt isolering i ydervægge, loft, tag eller fundament giver ikke bare et dårligt indeklima i form af kulde og træk, det kan også medføre, at den varme, fugtige indeluft kondenserer på den indvendige siden af klimaskærmen og medfører risiko for mug og skimmelsvamp.
Det er derfor vigtigt, at du først og fremmest kigger på bygningens klimaskærm, og sikrer at den er tæt og velisoleret. Ofte vil du opleve, at gamle bygninger er utilstrækkelig isoleret, og derfor vil der ofte være behov for efterisolering. Inden du begiver dig ud i efterisolering, er det dog vigtigt, at du udbedrer den eksisterende isolering, og sikrer dig at der ikke er kuldebroer.
En kuldebro opstår når materialet står i ”bro”, altså hvor der er huller i isoleringen og luften kan trænge igennem. Dette kan skyldes unøjagtigheder ved tilpasning eller at der er valgt en type isolering som simpelthen er sunket sammen med årene. Hvis du vælger at efterisolere, vil vi derfor anbefale, at du vælger et isoleringsmateriale som stenuld, der har en lang levetid.
Du kan se mere om mulighederne for efterisolering i vores guide. Her har vi nøje udvalgt nogle af de mest gængse konstruktions- og efterisoleringsscenarier, der dækker både boliger, erhvervs- og industribyggeri. Guiden rummer for hver efterisoleringsløsning en kort vejledning og opmærksomhedspunkter, som guider dig frem til en god og sikker løsning. Se guiden her