Hvilken isoleringsklasse iht. DS 452?
Isoleringsklasser
DS 452, 3. udgave, ”Termisk isolering af tekniske installationer”, udstikker regler for tekniske installationers varmetab. Ved ”tekniske installationer” forstås rør og alle andre varme eller kolde installationsdele:
- Varmeanlæg
- Varmtvandsinstallationer
- Koldtvandsinstallationer
- Ventilationsanlæg
- Solvarmeanlæg
- Jordvarme- og andre varmepumpeanlæg
- Køleanlæg til komfort-rumkøling
- Køleanlæg til serverrum
- Køle- og fryserum
- Kølefrysemøbler
- Tagnedløb (koldt tagvand)
De mange forskellige dele, som indgår i disse højst forskellige anlæg, skal alle isoleres – ofte på forskellige måder. Det er installationsdelens temperatur, drifttid og facon, som er afgørende for valg af produkt og isoleringstykkelse. Afhængigt af disse forhold placerer DS 452 disse forskellige dele/komponenter i 6 ”Isoleringsklasser”.
I skemaet på næste side (uddrag af DS 452) fremgår det, i hvilken isoleringsklasse de forskellige installationer placeres. Med udgangspunkt i ”Krævet isoleringsklasse” kan korrekt isoleringstykkelse herefter findes enten i tabellerne i afsnittene om isoleringsklasse 1-6 eller ved brug af beregningsprogrammet ROCKTEC.




