Brandbælter
Krav ved anvendelse af brændbar isolering
For en bygning i klasse ILK 1-5 er der krav om sektionering af isoleringen med ubrændbare bælter, såfremt der anvendes brændbar isolering i tagkonstruktionen.
Det brændbare isoleringsmateriale skal for hver 1000 m² tagflade sektioneres med mindst 2,5 m brede bælter af ubrændbar isolering. Desuden kræves det, at den brændbare isolering skal anbringes oven på en bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0. Når der anvendes brændbart isoleringsmateriale, skal brændbar tagdækning (f.eks. tagpap) anbringes på ubrændbart underlag, som f.eks. en 25 mm tyk ROCKWOOL TF plade.
Et hvert element som installeres i tagflader med brændbar isolering, f.eks. gennemføringer, solceller/-paneler, ovenlys og ventilation mv. skal brandsikres med ubrændbar isolering. Herved kompliceres konstruktioner og de totalt installerede omkostninger vil stige betragteligt. ROCKWOOL tagisolering er ubrændbar og klassificeret A2-s1,d0. Derfor skal du aldrig tænke på brandbælter eller brandsikring af installationer på taget, når du anvender ROCKWOOL stenuld.




