Hvad er lamdba-værdi?
Lambda-værdi, også kaldet varmeledningsevne, er et tal, der udtrykker, hvor godt et materiale isolerer.
Jo lavere et materiales lambda-værdi er, desto bedre isolerer det. ROCKWOOL FLEXIBATTS, det mest brugte stenuldsprodukt, har lambda-værdi 37 mW/mK.
Varmeisoleringsevnen i ROCKWOOL produkter skyldes, at man ”pakker” luft ind imellem stenuldstrådene for at få den til at stå stille. Mange produkter består af 99 % luft og 1 % stenuldstråde.
Sådan defineres lambda:
Lambda-værdi angiver, hvor stor en energimængde, målt i Wh, der i løbet af en time passerer gennem materialet. Målingen foretages på 1 m² med en tykkelse af 1 m, når temperaturforskellen mellem de 2 flader er 1°C. Lambda-værdien afhænger ikke af produkttykkelse, men er konstant for alle tykkelser inden for samme produkt.
Lambda-værdien tager udgangspunkt i et materiale og udtrykker, hvor godt materialet isolerer. Jo lavere lambdaværdi - jo bedre isoleringsevne.
λ-værdien skal altid opgives ved en bestemt middeltemperatur, når det gælder teknisk isolering
Eks.: λ50 = 0,037 W/m · K
Varmeledningsevne ved medietemperaturen 50° C.

tindvending + toverflade
Middeltemperaturen tn = ————————————
2
Eksempel på ufuldstændig λ-oplysning: λ 0,037
Eksempel på korrekt λ-oplysning: λ50 = 0,037 W/m · K
Vær derfor altid opmærksom på de λ-værdier, som opgives.




