Kælderydervæg mod jord, udvendig efterisolering
Produkt til efterisolering:
ROCKWOOL Terrænbatts λ 37
Fastgørelse:
Kan fastgøres med klæbning med almindelig fliseklæber eller med isoleringsdybler.
Vær opmærksom på:
Udligning af meget grove og ujævne overflader kan løses ved at opsætte en blød isolering. Her kan fx anvendes 45 mm Flexibatts 37.
Isoleringen skal kombineres med drænende tilfyldning på ydersiden. Dræningen er nødvendig for at sikre, at nedsivende vand ikke medfører vandtryk på soklen/fundamentet.
Hvis ikke sokkelisoleringen opsættes som led i en udvendig efterisolering af facaden eller soklen, skal isoleringen lukkes i toppen med et afsluttende profil for at undgå, at overfladevand løber ned bagved isoleringen.
Der må ikke anvendes fiberdug, da indholdet af olieopløsende tensider i dugen kan forringe isoleringens fugtafvisende egenskaber.
Afsluttende beklædning af den øverste del af sokkelisoleringen løses med egnet facadeplade eller som en pudset løsning på ROCKWOOL Facadebatts. Sokkelisoleringen kan kombineres så fx Terrænbatts anvendes dér, hvor isoleringen ikke pudses.



