Kravene har været høje til Trikåfabriken i Hammarby Sjöstad. Den tidligere industriejendom er blevet omdannet til en funktionel kontorbygning med høje miljøkrav og en tydelig respekt for bygningens historie. At bygge med en bærende konstruktion i KL-træ og isolere med stenuld gav en række fordele i dette komplekse projekt.
"To materialer, som supplerer hinanden rigtig godt," siger Daniel Wilded fra KL-træproducenten Martinsons.
Teglvægge møder lyst træ og pudset sten. Udvendigt præges bygningen af rustfarvet cortenstål og store lyse glaspartier. Det er måske netop kombinationen af materialer, der har gjort Trikåfabriken så bemærkelsesværdig. Som beskuer opdager man hele tiden nye detaljer, strukturer og former, der overrasker øjet.
"Vi har lagt stor vægt på at bevare følelsen af den gamle industriejendom og kombinere den med nye, pålidelige materialer, som passer ind i bybilledet," fortæller Michael Lundblad, projektchef for Trikåfabriken.
Den omfattende tilbygning på fem etager er opført med en massiv trækonstruktion og isoleret med ROCKWOOL REDAir Flex.
"Stenuld og KL-træ er generelt en rigtig god kombination. Det er to pålidelige materialer, som tilsammen giver en solid konstruktion," siger Daniel Wilded fra Martinsons Träindustrier.
At opføre en tilbygning midt i et levende bymiljø stiller store krav til byggeprocessen. Det skal gå hurtigt og effektivt.
"Netop den enkle installation er en af de store fordele ved produkterne i ROCKWOOL REDAir System. Det er komplette og effektive facadesystemer, som minimerer risikoen for fejlmontering," siger Magnus Kamstedt, KAM hos ROCKWOOL.
Den 25.000 m² store kontorbygning lever op til høje miljøkrav, hvilket er en udfordring i ældre industriejendomme.
"Denne type bygninger byder altid på overraskelser og forhold, som ikke kan påvirkes. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi på trods af dette kan opnå BREEAM Very Good i projektet," siger projektchef Michael Lundblad fra Fabege.
Den første lejer, Naturvårdsverket, flyttede ind i Trikåfabriken i april 2019. En lejer, som passer godt til en bygning, hvor materialevalg, bæredygtighed og høje miljøkrav har været i fokus.




