En brand stopper ikke nødvendigvis dér, hvor flammerne stopper. Slukningsvand kan bevæge sig gennem en bygning, røg kan beskadige installationer og materialer langt fra brandstedet, og nye materialer og teknologier gør samtidig risikobilledet mere komplekst. Derfor bør byggeriet i højere grad se på hele hændelsesforløbet, når brandsikkerheden projekteres, mener forsikringsingeniør Morten Mikalski Nielsen og Dina Larsen fra ROCKWOOL Danmark.
Når brandsikkerhed diskuteres i byggeriet, handler det ofte om at forhindre, at en brand opstår eller spreder sig. Men for Morten Mikalski Nielsen, Senior Risk Management Advisor og kasserer for forsikringsingeniørernes brancheorganisation, er det kun en del af regnestykket.
Når han risikovurderer en bygning, ser han også på, hvad der sker, når branden skal bekæmpes – og hvad der står tilbage bagefter.
"Vi kigger selvfølgelig på, om noget kan brænde, og hvordan en brand kan sprede sig. Men vi kigger også på, hvad det kræver at slukke branden, hvordan bygningen reagerer på slukningsarbejdet, og hvad det efterfølgende kræver at få den tilbage i normal drift. En begrænset brandskade kan ende med at udvikle sig til en langt større skade på resten af bygningen".
Morten Mikalski Nielsen
Når vandet bliver en del af brandskaden
Et af de tydeligste eksempler er slukningsvand.
Sprinkleranlæg og brandvæsenets indsats er afgørende for at få en brand under kontrol, men store mængder vand kan samtidig sprede skaderne til dele af bygningen, som flammerne aldrig har været i nærheden af.
"Det kunne lyde som en modsætning, men en af brandens store følgevirkninger kan være fugtskader. I mange nyere bygninger har man eksempelvis lange teknikskakte. Her kan vandet vandre ned gennem hele bygningen, så en brand og slukningsindsats på femte sal også kan ende med at give omfattende skader længere nede", siger Morten Mikalski Nielsen.
Materialevalget får betydning for, hvor omfattende konsekvenserne bliver. Det gælder ikke mindst i takt med, at byggeriet tager nye materialer i brug.
"Vi ser en stigende brug af blandt andet biogene materialer. De kan have klare fordele, men vi skal også forstå, hvordan de reagerer på både brand og vand. Hvis et materiale er sårbart over for fugt, bliver det relevant, når vi vurderer hele konsekvensen af en brand og den efterfølgende slukning".
Røgen stopper heller ikke ved branden
Vand er ikke den eneste følgevirkning.
Røg kan sprede sig langt fra selve brandstedet og trænge ind i materialer og installationer. Samtidig kan røgen være korrosiv og dermed beskadige metal og tekniske komponenter.
Morten Mikalski Nielsen peger blandt andet på erfaringer fra en brand i et nyere parkeringshus, hvor en konventionel bil brød i brand. Varme- og røgudviklingen blev så voldsom, at brandfolkene måtte gøre flere forsøg på at trænge frem til branden.
"Når vi taler brand, skal vi derfor ikke kun tale om flammer. Først har vi branden, så har vi vandet fra slukningsarbejdet, og så har vi røgen. Røgen kan få voldsomme konsekvenser, fordi den spreder sig og sætter sig i materialer og installationer. Derfor er det hele hændelsesforløbet, vi skal forsøge at forstå".
Bygninger bliver mere komplekse
Behovet for det bredere perspektiv bliver ifølge Morten Mikalski Nielsen kun større i takt med, at bygninger ændrer sig.
I parkeringskælderen kommer flere elbiler og ladestandere. På taget etableres solceller og tilhørende installationer. I boliger oplades batterier til elcykler og løbehjul. Samtidig vinder nye byggematerialer og konstruktionstyper frem.
Hver udvikling kan isoleret set håndteres, men tilsammen ændrer de den samlede risikoprofil.
"Vi tilfører hele tiden bygningerne nye teknologier og materialer, og det er en naturlig del af udviklingen. Men vi skal forstå, hvordan de spiller sammen. Hvordan reagerer konstruktionen på en brand? Er de brandtekniske installationer dimensioneret til den risiko, der faktisk er i bygningen? Og hvad sker der med resten af bygningen, hvis branden opstår?"
Her kan laboratorietest og dokumentation ikke altid give hele svaret.
"Når vi tester materialer og konstruktioner, gør vi det under kontrollerede forhold og ofte på en sektion. Virkeligheden er mere kompleks. Der er vind og vejr, installationer, samlinger og mennesker, og der kan ske fejl. Derfor opererer vi altid med en usikkerhed, særligt når vi endnu ikke har mange års erfaring med en løsning".
Materialevalg er en del af den samlede brandsikring
Hos ROCKWOOL Danmark mener Dina Larsen, Building Engineer, Product Manager for Flat Roof Insulation, at udviklingen stiller større krav til, at brandsikkerhed tænkes ind som en del af den samlede konstruktion.
"Vi skal selvfølgelig udvikle byggeriet og tage nye materialer og teknologier i brug. Men vi skal gøre det med blik for hele bygningen. Brandsikkerhed handler ikke bare om at opfylde et enkelt krav. Det handler om, hvordan materialer, konstruktioner og tekniske installationer fungerer sammen, hvis noget går galt".
Det betyder heller ikke, at alle bygninger skal opføres af de samme materialer.
"Forskellige materialer har forskellige styrker, og de skal bruges dér, hvor de giver bedst mening. Man kan eksempelvis sagtens bygge med træ og samtidig vælge en ubrændbar isolering, der bidrager til at begrænse brandspredningen. Det afgørende er, at vi tænker over kombinationen af materialer og den samlede konstruktion".
ROCKWOOLs stenuld er ubrændbar og kan modstå temperaturer over 1.000 grader. Materialets brandegenskaber kommer fra selve stenulden og er derfor ikke afhængige af kemiske flammehæmmere.
"For os er pointen ikke, at brandsikkerhed skal stå alene. Men når bygninger bliver mere komplekse, skal vi være endnu bedre til at tænke den ind sammen med klima, økonomi, funktion og levetid. Ellers risikerer vi at løse én udfordring og samtidig skabe en ny", siger Dina Larsen.
Dina Larsen
Brandsikkerhed skal ses som en helhed
For Morten Mikalski Nielsen er det afgørende derfor at flytte diskussionen fra selve branden til hele den kæde af konsekvenser, en brand kan sætte i gang.
En bygning kan godt være konstrueret til at begrænse brandspredningen og samtidig være sårbar over for vandet, røgen eller andre følgevirkninger. Og jo mere komplekse bygningerne bliver, desto vigtigere bliver det at forstå samspillet mellem de forskellige risici.
"Vi skal se bygningen som en helhed. Det handler om, hvordan vi undgår brand, hvordan vi begrænser og håndterer den, hvis den opstår, og hvordan vi begrænser konsekvenserne bagefter. Det er alle tre dele, der tilsammen afgør, hvor robust en bygning reelt er".
