Tidligt på sommeren blev der lagt op til, at kravene til etablering af solceller skulle lempes, så vi i fællesskab kunne få endnu flere solceller op på vores tagflader. Men vi har alt for ofte – som også Tommy Bunch-Nielsen fra Bunch Bygningsfysik har påpeget i flere medier – set eksempler på, at solcelleanlæg på tage etableres uden tilstrækkelig dokumentation for trykstyrke, fugt, fastgørelse og statik.
Debatten ender desværre alt for ofte med at handle om, hvorvidt vi skal have flere eller færre solceller. I ROCKWOOL Danmark mener vi i stedet, at vi skal spørge os selv, hvordan vi bedst muligt kan etablere disse solceller på en hensigtsmæssig måde.
For vi har et strukturelt problem, der i sidste ende hindrer en fornuftig solcellestrategi. Tagbranchen i Danmark opererer uden klare, entydige krav til, hvad "tilstrækkelig trykstyrke" egentlig betyder – og uden standardiserede metoder til at dokumentere det.
Som Bunch Bygningsfysik tidligere har forklaret: Under en ballastbelastning fra solceller kan isoleringen deformeres, hvilket kan skabe vandpytter, afvandingsproblemer og lækager.
Men der eksisterer i dag ingen vejledning i, hvilke regnemetoder og maksimale deformationer man skal tage udgangspunkt i. Der findes ingen uafhængigt anerkendt tærskelværdi og ingen branchegodkendt definition af minimumskrav. Hvis trykstyrke er afgørende for at beskytte tagkonstruktionen – og det er det – bør der så ikke i SBi-anvisningerne være klare anbefalinger til dette, ligesom der er for flade tage med tagterrasser?
Det åbner for fortolkninger. Og fortolkninger er sjældent gode i byggeriet. Vi er i en branche, hvor små fejl kan have store konsekvenser, så sikkerhed og klare regler vil som oftest give de bedste resultater. I værste fald får det negative konsekvenser for taget integritet og giver et mørketal i forhold til den egentlige miljømæssige belastning, da den reelle levetid på løsningerne ikke stemmer overens med LCA’erne.
Norge har løst det – Danmark har ikke
Det er ikke umuligt at løse, trods de mange aktører i branchen. Det har Norge bevist. Mens Danmark de seneste år har været fanget i en "fløjkrig" om tagpapanvisninger, har Norge samlet sin tagbranche om 12 aktive anvisninger, der dækker alle tagløsninger: 1-lags-, 2-lags- og øvrige løsninger.
Trine Dyrstad Pettersen fra Norges Byggevareindustri forklarer rammende formålet:
"Formålet er ikke at udpege en vinder, men at finde fælles løsninger gennem samarbejde".
Resultatet er, at de norske anvisninger i dag beskriver alle løsninger, der fungerer. En kultur, hvor brancheerfaring trumfer produktinteresser. En branche, der giver håndværkere, rådgivere og bygherrer klare, fælles referencepunkter.
Hvad skal vi gøre?
Bunch Bygningsfysik har foreslået, at fugt, statik, fastgørelse og brandsikkerhed behandles samlet. Enig. Men listen mangler ét kritisk punkt: Der mangler en vejledning i, hvad tilstrækkelig trykstyrke er, og hvilke belastninger den skal vurderes i forhold til. Byggeteknisk kvalitet starter med klare, fælles og konkurrenceneutrale krav – krav, der gælder ens for alle.
Norge har vist vejen. Spørgsmålet er: Hvornår følger Danmark efter?
Dina Larsen
