Rockzerohuset i Vemmelev er det første Rockzerohus bygget af HJ Huse. Huset lever op til kravene for energineutralt byggeri (nZEB) og opfylder de meget skrappe krav i lavenergiklasse 2020. 

HJ Huse er en af de første entreprenører i Danmark, der valgte at bygge med Rockzero vægsystemet. Et naturligt valg, når man har fokus på at tilbyde unikke og bæredygtige løsninger med fokus på nulenergihuse og klimatilpasningsløsninger.

”Vi ser et meget stort potentielle i Rockzerohuset, da vi oplever en stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. Her har husets samlede energiforbrug stor betydning, da det er en oplagt måde, at reducere CO² aftrykket på. Det er noget der er en stigende efterspørgsel på – og det opfylder Rockzerohuset.” - Kim Bøhmert Udviklingschef hos HJ Huse.

Rockzerohuset på 161 m² ligger på en 1.025 m² stor hjørnegrund og er indrettet til børnefamilien, som har behov for et stort og godt indrettede antal kvadratmeter med opdeling i en selvstændig forældre og børneafdeling. Foruden boligen, er der opført 16 m² fuldt isoleret udhus i forlængelse af carport som er 43 m². Udhuset er opført i samme materialer som villaen.

Et hus der står for noget
Det banebrydende vægsystem integrerer stenuldsisoleringens naturlige fordele med den byggetekniske konstruktion, og sikrer besparelser på både varmeregningen og miljøkontoen. De gode termiske egenskaber er med til at kontrollere temperaturen, og holde boligen varm om vinteren og kølig om sommeren. Det sikrer et bedre indeklima og et lavere energiforbrug.

”Energiforbruget i de traditionelle huse er højt, og globalt står bygningerne for cirka en tredjedel af det globale energiforbrug. Derfor skal der tænkes nyt, i den måde vi bygger vores boliger på, og vi har i HJ Huse besluttet, at vi vil være med helt i front, hvilket vores nye Rockzerohus er et eksempel på.” - John Møller Jensen, direktør i HJ Huse

Et Rockzerohus lever op til kravene i energiklasse 2020, selv uden ydereligere tiltag såsom solpaneler, og vil i hele husets levetid spare omkring 20% på CO2-udledningen sammenlignet med et hus bygget efter energiklasse 2015. Samlet set giver Rockzero-systemet et bedre klimaaftryk, da det gennem hele sin levetid sparer 80 gange den kuldioxid, der udledes under fremstillingen af systemet.

Fokus på detaljerne
På det 161 m2 hus er der placeret 32 solpaneler mod syd på taget, der årligt producerer 9.200 kWh, ligesom carporten er forberedt til El-bil og huset opvarmes med luft til vandpumpe, der ifølge estimatet gerne skulle sikre en årlig varmeudgift på kr. 1.466,-.

Derudover, er der i huset installeret et Niko Home Control system, der ud over lyset også nemt styrer varmen. Styringen klares nemt og hurtigt fra din smartphone.

Byggefakta

Byggeperiode: 2019
Bygningstype: Nybyggeri, Privat bolig
Entreprenør: HJ Hus
Entrepriseform: Totalentreprise

Areal:
161 m² på en 1.025 m² stor hjørnegrund. Foruden boligen, er der opført 16 m² fuldt isoleret udhus i forlængelse af carport som er 43 m². Udhuset er opført i samme materialer som villaen.

Energieffektivitet:
Et 0-energihus med 32 solpaneler placeret mod syd på taget, der årligt producerer ca. 9.200 KWH. En carport der er forberedt til El-bil. Villaen opvarmes med luft til vandpumpe med en årlig varmeudgift estimeret til kr. 1.466,-.

Lyden er helt utrolig. Selv når der kører en lastbil forbi udenfor kan man stort set ikke høre det – så lydisoleringen er helt klart et ekstra plus, som vi ikke havde regnet med.

Kim Bøhmert

Udviklingschef hos HJ Huse