Med en stærk tro på fremtiden og store vækstambitioner har Ahlsell indledt en storstilet ekspansion af sit logistikcenter i Hallsberg. Det rangeres i forvejen som et af Europas største, og målet er, at den nye udbygning skal bidrage til en reduceret klimapåvirkning.
”For at kunne nå de høje bæredygtighedskrav er leverandørerne blevet vurderet nøje ud fra både miljøpåvirkning og kvalitet,” fortæller Daniel Johansson, logistikchef hos Ahlsell.
Ahlsell er Nordens største handelsvirksomhed med produkter og tjenester til professionelle aktører, der er aktive inden for infrastruktur, installation og industri. Som markedsleder kræves det, at man tør træde frem og er aktiv inden for bæredygtighedsområdet, både socialt og miljømæssigt. Det mener Daniel Johansson, og i rollen som logistikchef er han nu i høj grad involveret i udbygningen af deres centrallager. ”Ahlsell rykker stærkt fremad, og vi stræber efter at bredde vores produktsortiment ud. Samtidig ønsker vi at tilbyde mere effektive leverancer, forbedre arbejdsmiljøet og reducere klimaaftrykket fra vores virksomhed,” siger Daniel.
I maj 2024 er byggeriet i fuld gang. Råhuset er rejst, taget lægges, og der er monteret vægge på to ud af tre bygninger. For at kunne mindske klimaaftrykket sigter projektet mod en certificering i henhold til BREEAM Excellent. Kriterierne for certificeringen omfatter blandt andet energiforbrug, materialevalg og indeklima. Daniel mener, at det er lettere at stille høje miljøkrav nu end for nogle år siden. ”Branchen har bedre styr på det og leverer de data, vi ønsker, men det er klart, at der er en del leverandører, som falder fra, hvis de ikke kan levere det, vi efterspørger,” siger Daniel. På tagene lægges der i alt 57.000 kvm brandsikker stenuldsisolering fra ROCKWOOL. Det drejer sig om Underlag Energy og Toprock Topplade fra ROCKWOOL. Underlag Energy er en stiv og halvhård plade fremstillet af ubrændbar, fugt- og vandafvisende stenuld. ”ROCKWOOL tilbyder produkter fremstillet ved hjælp af fossilfrie brændstoffer, og desuden har de dokumenteret høj kvalitet med lang holdbarhed, hvilket også er vigtigt ud fra et bæredygtighedssynspunkt,” siger Daniel Johansson.
Daniel fremhæver deres totalentreprenør, Logistic Contractor, som en vigtig partner. Han fortæller, at de har bred erfaring med lignende projekter, og at det har medført, at Ahlsell kan stole på, at de træffer de rette miljømæssige valg. ”Men vi har også eksterne konsulenter tilkoblet for at sikre, at vi arbejder på den rigtige måde hen imod miljøcertificeringen,” siger Daniel.
Udbygningen forventes at stå færdig i november 2024, og til den tid kan kunderne nyde godt af et bredere udvalg og mere effektive leverancer. På det afsluttende spørgsmål om, hvorfor Ahlsell prioriterer miljø og bæredygtighed så højt, er svaret indlysende. ”With great power comes great responsibility,” siger Daniel og skuer ud over området.