Opført som passivhus i to etager kan Humlans børnehave ses som en model for fremtidens uddannelsesmiljøer.
"Humlan opsummerer nutidens moderne krav til bæredygtighed, tryghed og effektiv byplanlægning," sammenfatter arkitekt Hilde Rivertz fra arkitektfirmaet Niras.
Børnehaven Humlan opføres med størst muligt hensyn til miljø og klima. Den cirka 1.000 kvadratmeter store bygning forventes at stå færdig i marts 2019 og bliver dermed den første passivhusbørnehave i Stockholms stad. Bygherren SISAB (Skolfastigheter i Stockholm AB) har tidligere besluttet, at alle nye bygninger, som selskabet opfører, skal certificeres som Miljöbyggnad. Nu har de altså taget næste skridt i arbejdet for mere bæredygtige læringsmiljøer gennem opførelsen af passivhusbørnehaven Humlan.
Humlan er en del af en kraftig udbygning af uddannelsesmiljøer. Ifølge SKL skal der alene i de kommende år bygges 900 nye skoler og børnehaver. Det betyder et stort pres på arkitektfirmaet Niras, som er specialister netop inden for uddannelsesmiljøer.
"De fleste bygherrer ønsker i dag et lavt energiforbrug og stiller høje krav til både materialer og kvalitet," fortæller Hilde, som arbejder med at designe uddannelsesmiljøer.
Som passivhus bliver Humlan energieffektiv, og der har været fuldt fokus på, at alle dele af bygningen hænger sammen og fungerer i samspil, så energiforbruget bliver så lavt som muligt. Alt fra placering af vinduer, dagslysindfald og luftstrømme bliver nøje kontrolleret.
"Isoleringen spiller også en afgørende rolle i et passivhus, og derfor specificerede vi ROCKWOOL REDAir Flex til facaden og REDAir Link omkring vinduer og døre," fortæller Hilde.
Ud over passivhusteknikken er Humlan også et eksempel på en anden byggemetode, som vi forventes at se mere til i fremtiden – nemlig opførelse af børnehaver i flere etager. I Sverige er dette usædvanligt, men ser man eksempelvis mod Danmark, er situationen anderledes.
"Der er stor mangel på plads i børnehaver, og i byerne er byggegrundene ofte små. At bygge i højden gør det muligt at skabe plads til flere børn på et mindre areal," fortæller hun.
For de 108 børn i Humlan betyder det, at der bliver mere plads til udendørs leg, fordi legearealet ikke skal inddrages på samme måde, som hvis bygningen kun havde været i ét plan.
Det er let at fokusere på de byggetekniske forbedringer, der sker inden for uddannelsesmiljøer. Men Hilde er omhyggelig med at fremhæve dem, der skal opholde sig i bygningen. Hun mener, at det vigtigste fokus trods alt må være, at både personale og børn trives og kan udvikle sig i bygningen.
"At skabe et trygt og indbydende legeområde har været den overordnede vision for dette projekt. At vi samtidig kan opnå det på en måde, der er langsigtet bæredygtig, er naturligvis utrolig vigtigt," afslutter Hilde.
Owe Lind fra SISAB og Åsa Wendel fra TM konsult står bag de første tegninger af børnehaven Humlan. Derefter overtog Tengbom med fokus på passivhuse. Aperto/Niras overtog projektet i projekteringsfasen.
