Ligesom andet elektrisk udstyr kan solcelleanlæg fungere som antændelseskilde. Hvis der opstår brand under panelerne, er der risiko for, at panelerne reflekterer varmen fra branden tilbage mod tagkonstruktionen. Det kan øge brandbelastningen og bidrage til, at branden intensiveres og spreder sig hurtigere.

På store, flade tage kan brande, der involverer solcelleanlæg, desuden være særligt vanskelige at slukke. Det skyldes blandt andet, at adgangen til taget kan være begrænset, og at solcellepanelerne kan gøre det svært for brandvæsenet at nå frem til selve branden.

Ubrændbare materialer under panelerne kan dog være med til at reducere risikoen for, at en brand spreder sig til resten af bygningen. Derfor fraråder flere forsikringsselskaber brugen af brændbare tagisoleringsmaterialer i kombination med solcelleanlæg.

shutterstock_2108230025