I takt med at klimaforandringerne får naturbrande til at brede sig længere ind i befolkede områder, bliver det stadig vigtigere at gøre vores boliger og andre bygninger mere modstandsdygtige over for brand.
Det ses særligt tydeligt i den voksende overgangszone mellem natur og byområder – den såkaldte Wildland-Urban Interface (WUI) – hvor boligområder grænser op til brandudsatte naturområder. I Norge består ca. 38 % af landets areal af skov, og mange bygninger ligger direkte i eller op til grænsezonen1.
Konsekvenserne kan være omfattende. I Norge blev der i perioden 2016–2023 registreret 74 skovbrande, der skadede i alt 102 bygninger, og 19 af disse brande ramte to eller flere bygninger samtidig2. Fremtidsprojektioner tegner et alarmerende billede. Ifølge det norske Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB) beredskabsanalyse for skovbrande vil antallet af dage med alvorlig skovbrandsfare være fordoblet i 2030 sammenlignet med 20113.