Valg af isolering har stor betydning for både en bygnings energiforbrug, brandsikkerhed og indeklima – ja faktisk ville bygningen være meget ukomfortabel uden. Isolering er altid godt gemt i gulve, vægge og lofter og opfattes gerne mere som en selvfølgelighed end noget, rådgivere og bygherrer går op i. Det forsøger ROCKWOOLs nye, digitale 3D-univers ”Bag Facaden” at ændre på, for her bliver isoleringens vitale rolle pludselig synlig, når facaden på ikoniske bygninger skrælles af.
- Vi gør det usynlige synligt – og viser hvor essentielt valget af isolering er for en bygnings konstruktion. På den måde bliver de særlige egenskaber, som stenuldsisolering bidrager med til bygningens kvalitet og holdbarhed, tydelige. Samtidig giver den tredimensionelle tur i bygningen nem adgang til de produktinformationer, der bruges til at projektere nybyg og renovering, siger Susanna Beranova, marketingdirektør i ROCKWOOL Nordics, der står bag det nye digitale univers.
Bag Facaden går tæt på 3 ikoniske byggerier i Norden: Det arkitektonisk smukke Papirtårnet i Silkeborg, Mjøstårnet i Norge, der er verdens højeste træbygning, og Cederhusen i Sverige, der er et af de største boligkomplekser i massivtræ. ROCKWOOL har leveret brandsikker stenuldsisolering til alle tre byggerier og tilsammen synliggør de tre projekter en bred vifte af ROCKWOOLs isoleringsløsninger til fremtidens byggeprojekter. For eksempel kan du se, hvordan ROCKWOOLs tagløsninger og teknisk isolering anvendes i Papirtårnet, hvordan den brandsikre REDAir-løsning sikrer facaden i Cederhusen og ikke mindst hvordan vores forskellige isoleringsløsninger er brugt hele vejen op igennem det imponerende Mjøstårnet, fra brandisolering af ventilationsskakterne til en komplet indpakning af facaden med Flexibatts.
Bliv klogere på en guidet isoleringstur
Det digitale univers, der er skabt af bureauet Yellow Umwelt, er 3D animeret, så man selv kan scrolle sig igennem bygningerne, se efter yderligere detaljer eller gå helt til slutningen, hvor al den tekniske information bliver tilgængelig.
- Isolering er for det meste usynligt i det færdige byggeri, men det er vigtigt at vide præcis, hvordan valg af isolering spiller en afgørende rolle både for en bygnings fremtidige energiforbrug, brandsikkerhed, indeklima og klimaaftryk. Det kan man med Bag Facaden, forklarer Susanna Beranova.
Bag Facaden samler de vigtigste tekniske data for ROCKWOOL-produkter på ét sted, så rådgivere og entreprenører hurtigt og nemt kan få fat i bl.a. produktinformation og EPD-oplysninger til beregning af klimaftryk.
Kom selv med bag facaden: https://bagfacaden.rockwool.dk