Kom helt tæt på ROCKWOOLs grønne omstilling på Building Green

1. november 2021
Kom helt tæt på ROCKWOOLs grønne omstilling på Building  Green

I denne uge samles den danske byggebranche til Building Green-messen under temaet ”Alt er forbundet”. Som vigtig bidragsyder til bæredygtighed i byggebranchen kan du også møde ROCKWOOL på messen – nemlig på stand 46.

Messen foregår over to dage i København på onsdag d. 3 og torsdag d. 4 november, hvor programmet er fyldt med den nyeste viden om bæredygtigt byggeri. Områder som cirkulær økonomi, bynatur, samarbejder og CO2-udledninger er på dagsordenen og vil blive præsenteret i form af aktiviteter og spændende taler.

Som dansk produktionsvirksomhed er det vigtigt for ROCKWOOL at deltage på messen for at sætte fokus på, hvordan vores løsninger og produktion har indflydelse på en bæredygtig byggebranche. Bæredygtighed er en vigtig del af ROCKWOOLs DNA. Det viser sig gennem stort fokus på udvikling af nye produkter og løsninger og innovative teknologier, der sikrer at stenulden produceres mest klimavenligt og på CO2-neutrale energikilder.

Overskudsvarme, genanvendelse og cirkularitet, opsamling af regnvand samt reducering af CO2-udledning med 70% er bare nogle af eksemplerne på vores bidrag til en grønnere fremtid, som vi gerne fortæller mere om på messen..

ROCKWOOL stenuld produceres af naturlige sten og genanvendte materialer. Den primære råvare er basalt, som er en type af vulkansk sten. Idet basalt er en naturlig ressource, som findes i rigelige mængder, kan vi genskabe den vulkanske proces i vores produktionsproces, ved at smelte stenene om til fibre ved høje temperaturer. Overskudsvarmen fra denne smelteproces anvendes til fjernvarme i lokalområdet ved de to danske ROCKWOOL-fabrikker.

Udover naturlige råvarer anvender vi også sekundære råvarer i form af returuld fra byggepladser, genbrugsstationer, fraskær fra egen produktion, og restprodukter fra andre industrier. Som den eneste isoleringsproducent har ROCKWOOL siden 1994 har en returordning, der sikrer at overskudsmaterialer fra byggepladser bliver genanvendt. Returordningen sikrer at fraskær og gammel stenuld bringes retur til fabrikkerne i Doense og Vamdrup. Her bliver det sorteret, granuleret og indgår i smelteprocessen igen. Ved hjælp af denne cirkularitet kan vi bidrage til en cirkulær økonomi og bæredygtighed i byggeriet.

ROCKWOOLs produkter sikrer byggeri med lang levetid, lavt energiforbrug, og markedets højeste brandsikkerhed indenfor isoleringsprodukter – alle faktorer, som indgår i og er optimale for bæredygtigt byggeri.

Hvis du vil vide mere ROCKWOOLs tilgang og arbejdsmåde til bæredygtighed – så kom forbi Building Green!

Hent en gratis billet her