Velkommen til et hjem, hvor klimahensyn og komfort forenes i en smuk og funktionel helhed. Rockzero vægsystemet, REDAir Link, REDAir Flex og Terrænbatts bidrog til at privat bygherre nåede målsætningen om at opføre et en-families hus i overensstemmelse med den frivillige bæredygtighedsklasse




Komfortabelt familiehus med lavt klimaaftryk
Simon Bullinger har skabt et inspirerende familiehus, hvor komfort går hånd i hånd med den frivillige bæredygtighedsklasse. Familiens ambition var ikke blot at mindske CO2-udledningen, men også at skabe et hjem med behageligt indeklima, høj brandsikkerhed og lang levetid i både materiale- og designvalg. Her har ROCKWOOLs isoleringsløsninger spillet en vigtig rolle, da produkterne har meget lang levetid og let tilgængelige EPD-dokumentation.

Bygget med velkendte materialer og lavt klimaaftryk
Simon har haft som mål at bevise, at kravene til bæredygtigt byggeri og opnå et lavt klimaaftryk sagtens kan opnås ved en velovervejet udvælgelse af standardmaterialer. Hermed har Simon og Jette punkteret en myte i branchen om, at man kun kan bygge klimavenligt ved brug af ’nye’ materialer. Ved at anvende velkendte og velafprøvede byggematerialer har Simon demonstreret, at det er muligt at reducere en bygnings klimaaftryk uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed.

Cirkulær økonomi i fokus
Udover fokus på klimaaftrykket, har familien også haft et stort fokus på cirkulær økonomi i deres byggeprojekt. Deres valg af genanvendte materialer og produkter, der kan genanvendes i fremtiden, afspejler deres engagement i at reducere affald og fremme den cirkulære tankegang.

I valget af komponenter har det været tilstræbt at anvende danske produkter, som er produceret af genanvendt materiale og har en returordning. Designet skal muliggøre nyttiggørelse efter endt brug af materialerne. Det sker ved at anvende færrest mulige kompositter, kemikalietilsatte produkter og design med adskillelse for øje

Indeklima og komfort
Størstedelen af vores liv opholder vi os indendørs. Huset er designet med øje for et sundt og behageligt indeklima. Med lavt støjniveau, god akustik, behagelig temperatur, konstant frisk luft og den rette fugtbalance skaber Simon et hjem med både trivsel og velvære.

”Vi ønsker at demonstrere at kløgtigt design og de rette materialer kan forbedre indeklimaet uden forøgelse af energiforbruget. Med dokumenteret forbedret lys, dagslysforhold, luftkvalitet, temperaturstabilitet og støjniveau øges kvaliteten af indeklimaet og boligen som helhed.”

         

Dokumenteret bæredygtighed
Huset har tilmeldt testen af kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse. Det betyder, at byggeriet både er dokumenteret og beregnet ud fra klimakrav gennem en LCA beregning, men til forskel fra de fleste andre bygninger og de almindelige krav i bygningsreglementet er der også foretaget en beregning af bygningens økonomi i et livscyklusperspektiv ligesom der er foretaget målinger af indeklimaet. Beregninger fra det rådgivende ingeniørfirma Ekolab viser, at huset er blandt de en-families huse, der bedst opfylder kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK). Alle indeklimakravene i FBK overholdes flot via dokumenteret test og beregninger.  Hvad angår klimaaftryk ligger huset langt under kravet om max. 12 kg CO2 pr. m2, som bygningsreglementet har i dag til bygninger over 1000 m2.

Fremtiden for bæredygtigt byggeri
Simon Bullinger håber at inspirere andre ved at dele sine erfaringer og medvirke til at demokratisere det mere miljø- og klimaskånsomme byggeri. Han ser frem til at fortsætte sin rejse mod endnu bedre resultater i fremtidige byggeprojekter og opfordrer til branchens samarbejde om at skabe opmærksomhed omkring mulighederne i tilgængelige materialer. 

Byggefakta

  • Færdigmelding: Sensommer 2023
  • Areal/kvadratmeter: 226 m2
  • Bygherre: Jette og Simon Bullinger
  • Entreprenør: HJ Huse, Slagelse
  • Produkter: ROCKWOOL Rockzero, REDAir Link, Flexibatts, Terrænbatts, Rørskål 800, Rockpanel sokkel- og facadeplade
  • Bygningstype: Fritliggende enfamiliehus
  • Bygningscertificeringer: DGNB Guld certificeret: Bestået alle krav i den Frivillige bæredygtighedsklasse.
  • Klimaaftryk: GWP på 5,8 kg CO2-eq. pr. m2 pr. år
  • Arkitekt: Simon Bullinger og Christian Jensen