Århus Ø har fået sit helt eget århusianske Big Ben, der viser tiden til alle på Bassin 7-promenaden. Teknisk set rummer tårnet og de to tilstødende boligblokke hele 8 km rør. Haunstrup Teknisk Isolering har stået for brand og energisikring af de tekniske installationer, hvor ROCKWOOL 800 rørskålen har været det foretrukne valg. 

Havnen i smilets by har i en årrække været i rivende udvikling og opførelsen af Århus Ø’s nye klokketårn, Kampanilen er blot en af de mange nye byggerier. Klokketårnet, der er designet af Bjarke Ingels Group, ligger lige ud til den nye Ø-promenade, Bassin 7, og er hele 18 etager højt. Det kræver derfor sin isolatør at brand- og energisikre tårnets knap 2.000 m. rørledninger til vand- og varmeforsyning, og de knap 6.000 m. rørledninger i de to boligblokke, der omkranser tårnet. ROCKWOOL har leveret alle 8.000 meter teknisk isolering til projektet.

- Vi bruger ROCKWOOL 800 rørskålen, fordi netop den løsning lever op til de brand- og energikrav, der er i projektet, og fordi kan vi nøjes med ét produkt fra kælder til kvist. Her har vi altså en brandsikker løsning, der kan køre gennem alle etageadskillelserne. Det sparer tid og letter installationen, forklarer Morten Lundgaard, projektleder ved Haunstrup Teknisk Isolering.

ROCKWOOL 800 rørskålen af fugt- og vandafvisende stenuld er nemlig godkendt som brandsikker gennemføring i væg og etageadskillelser, så de traditionelle bøsninger kan undværes. Det giver både en mere effektiv montagetid, og letter samtidig arbejdet for isolatøren, der skal slæbe færre materialer op gennem det høje tårn.

Plads til et ordentligt stykke arbejde

Haunstrup Teknisk Isolering har mere end 40 års erfaring i branchen og stiller høje krav til kvalitet, formstabilitet og isoleringsevne i valget af isoleringsmaterialer. Projektet i klokketårnet inkluderer brandsikring og termisk isolering af både varmerør, koldtvandsrør, varmtvandsrør og tagvandsrør – kort sagt: alle VVS-installationer i bygningen – og derfor er det ekstra vigtigt, at der er god plads til at udføre arbejdet:

- Vi er presset på pladsen i alle teknikskakter i dag, så jo bedre isoleringsevne rørskålen har, jo mindre behøver vi at sætte på rørene. Rørskål 800 har en rigtig høj isoleringsværdi, og det betyder, at vi har bedre plads til at udføre et ordentlig stykke arbejde, siger Morten Lundgaard.

Kampanilen huser i dag hele 75 lejligheder samt en grøn tagterrasse til sommerens lange, lyse nætter, og en effektiv rørisolering er nødvendig for at optimere energieffektiviteten og forhindre varmetab og kondens i den 64 meter høje bygning.

En brandsikker løsning, der lever op til alle krav

Det stod tidligt klart i projektet, at de skærpede energikrav i Bygningsreglementet (BR18) betød, at der var behov for en løsning, som både kunne leve op til brand- og energikrav, og som samtidig tog højde for pladskrav, så isoleringen af rørledningerne kunne udføres så let og uhindret som muligt. ROCKWOOL 800 rørskålen lever både op til kravene i BR18 og den høje isoleringsværdi giver også andre fordele for isolatør og entreprenør:

- ROCKWOOL 800 har en rigtig høj isoleringsværdi, og derfor kan man reelt gå en isoleringstykkelse ned, så der skabes bedre plads til arbejdet i teknikskakterne. Samtidig er produktet godkendt til brandsikker gennemføring, og det betyder, at man som f.eks. i projektet her kan nøjes med at anvende én enkelt løsning på hele VVS-entreprisen, fortæller Tonny Øst, der er distriktschef i ROCKWOOL Nordics.

Kampanilen stod klar til indflytning i sommeren 2022, og der var allerede, mens byggeriet stod på, stor rift om de 75 lejligheder, der ligger i første parket til vandet ved Århus Havn.

Fakta om byggeriet

  • Bygherre: Kaj Ove Madsen  
  • Entreprenør: Haunstrup Teknisk Isolering
  • Bygningstype: Nybyg 
  • Arkitekt: Bjarke Ingels Group