De rivaliserende landshold kæmper mod hinanden i identiske F50 katamaraner, der anvender foil-teknologi, et af de største moderne gennembrud inden for sejlsporten. De højteknologiske F50-katamaraner, der er konstrueret til intens kapsejlads med hastigheder, der når op på mere end 50 knob (næsten 100 km/t).

Men hvad er foiling, hvordan fungerer det, og hvornår gik sejlads hen og blev nærmest… cool?

Foil-teknologi eller hydrofoils handler i bund og grund om simpel fysik og mere specifikt Newtons 3. lov - ’aktion er lig med reaktion.’ Det vil sige, at for hver handling er der en lige og modsat reaktion, med andre ord, når man skubber til en ting med en kraft, så skubber tingen tilbage med præcis samme kraft.

Hydrofoils fungerer derfor på samme måde som vingerne på et fly. Når de skærer gennem vandet skaber de en trykforskel over og under foilen, der løfter båden og af vandet. Og jo mere kraft der er opad, jo hurtigere bevæger båden sig, og jo mere løfter den sig fra vandet. Når båden løftes op af vandet, reduceres trækket og gør det muligt for båden at opnå endnu hurtigere hastigheder!

En fordel ved hydrofoils er, at de kan være meget mindre end vingerne på et fly, da vand er næsten 800 gange tættere end luft. Foils på F50-katamaranerne har derfor meget mere at 'skubbe mod', og behøver derfor et meget mindre overfladeareal – derfor skal hydrofoilerne på ingen måder op i nærheden af hastigheden på et fly, før de skaber et løft.

Og ved at løfte båden op af vandet reduceres trækket fra skroget betydeligt, så bådene kan ramme hidtil ukendte hastigheder. På F50-bådene fungerer sejlet som motoren - en tredje foil - der tilføjer yderligere løft og fremdrift.